Vi ved kun lidt om følgerne af stød

Submitted by Hjemmesider.dk on 31/07 - 2019

Projektet om følger efter elulykker er på flere måder banebrydende forskning. Nu skal elektrikerne snart inddrages

Projektets forskere i samtale

Medlemmer af Dansk El-Forbund (DEF), der i løbet af efteråret siger ja til at deltage i undersøgelsen om følger efter elulykker, vil være med til at skrive et lille stykke forskningshistorie. Det er nemlig første gang nogensinde, der gennemføres en såkaldt forløbsundersøgelse på dette område – både i Danmark og internationalt.

Alle tidligere undersøgelser på området har været på patientgrupper eller registerundersøgelser, fortæller Anette Kærgaard, overlæge, ph.d. og projektleder. Nu skal forskere følge en gruppe elektrikere gennem en periode og derved blive klogere på, hvad der sker med mennesker, der udsættes for stød.

Projektleder Anette Kærgaard
Anette Kærgaard,
projektleder, speciallæge og ph.d.

I betragtning af, at det er langt over 100 år siden, at Edison og Tesla sloges om, hvorvidt strømforsyningen i USA skulle domineres af jævn- eller vekselstrøm, ved vi nemlig forbavsende lidt om, hvad der faktisk sker, når mennesker får strøm gennem kroppen, og hvad der er afgørende for efterfølgende symptomer. Vi ved ikke engang, om følger er typiske eller undtagelser.

Store variationer

Der findes mange beskrivelser af enkeltpersoner, der har fået stød, og af de ofte vidt forskellige symptomer, de hver især har oplevet efterfølgende. Det, som det aktuelle projekt skal hjælpe til med, er at skaffe videnskabelig dokumentation for, hvad der forener og karakteriserer følgerne efter de forskellige ulykker.

– Mange undrer sig over, hvorfor vi ikke ved mere om følger efter elulykker. Men når man taler om følger efter elulykker, er det ligesom at tale om følger efter et trafikuheld: De kommer helt an på omstændighederne, og hvad der konkret er sket, siger Anette Kærgaard.

– Følgerne er vidt forskellige. Det, vi blandt andet skal se på, er, hvad der forener dem i forhold til de situationer, der har forårsaget dem. Derfor skal vi have så mange med som overhovedet muligt, så vi får så stort et materiale som muligt at arbejde med. Så kan vi gå i gang med at afgrænse og karakterisere.

Basisspørgsmål

De kendte følger efter elulykker dækker over mange variationer, og området er meget kompliceret. I nogle tilfælde kan to personer have været udsat for den samme hændelse, men opleve forskellige symptomer. Og ingen ved, hvorfor det forholder sig sådan.

Fagbladet Elektrikeren har i flere omgange beskrevet, hvordan elektrikere har fået stærkt generende og måske invaliderende følger af stød. I andre tilfælde får personer stød, uden at der sker noget bagefter.

Projektet skal også være med til at afdække, om følger efter stød er typiske, eller om de er undtagelsen. Det skal også undersøges, i hvor høj grad årsagen til følgerne måske skal søges hos den enkelte – her kan der være tale om individuelle fysiske årsager, ligesom det kan have betydning, hvordan den enkelte tackler situationen efter stødulykken.

Af denne årsag vil deltagerne i undersøgelsen også blive stillet visse "basisspørgsmål". Disse spørgsmål kan virke, som om de ikke umiddelbart har noget med stød og elulykker at gøre, men ikke desto mindre er svarene vigtige for forståelsen af samspillet mellem elulykken og de individuelle reaktioner.

To-delt undersøgelse

Hele forskningsprojektet består af to dele: Den ene er en "tilbageskuende" registerundersøgelse, hvor forskerholdet har gennemtrawlet et stort talmateriale i databaser for blandt andet stillede diagnoser, forbrug af sundhedsydelser og tilknytning til arbejdsmarkedet hos personer, der har fået registreret en stødulykke.

I hele Danmarks befolkning er der siden midten af 1990’erne registreret cirka 17.000 hændelser, og de første analyser i denne undersøgelse er nu ved at være færdige. Men resultaterne bliver ikke offentliggjort foreløbig – dels fordi de skal den "rigtige" vej gennem systemet, hvor de først offentliggøres i videnskabelige tidsskrifter, dels fordi resultaterne ikke skal kunne påvirke den anden del af undersøgelsen.

Og denne anden del er altså forløbsundersøgelsen, som går i gang her i efteråret, og hvor DEF-medlemmerne spiller en central rolle: Den vil komme til at strække sig over et halvt år med ugentlig kontakt til deltagerne.

Den vigtige opbakning

Denne undersøgelse vil som nævnt være den første af sin art. Og Anette Kærgaard håber stærkt, at elektrikerne vil deltage i meget stort omfang:

– Hvis for eksempel kun ti procent deltager, får vi et meget begrænset materiale at arbejde med. Også en deltagelse på 50 procent kan være et problem.

– Lidt firkantet sagt, så kan enkelttilfælde ikke bruges som videngrundlag. Det skal være grupper af en vis størrelse, for at man kan tale om evidens. Sagt på en anden måde: En case kan være en undtagelse – det er gruppen, der skal vise tendensen.

– Hvis der omvendt kommer stor deltagelse, kan vi få helt unikke resultater af undersøgelsen. Følgerne efter elulykker er jo meget forskellige, og vi er nødt til at have et stort materiale at arbejde med for at se, hvad der forener dem – hvad der er fælles for de personer, der for eksempel fortæller om sårskader, muskel- og skeletbesvær, psykiske reaktioner eller nerveskader.

Omfang og tidsforløb

Helt fundamentalt vil undersøgelsen også give mere præcise oplysninger om det samlede omfang af elulykker. Der findes både "fortællinger" kolleger imellem og mindre stikprøveundersøgelser, der kan fortælle, at de er meget udbredte. Men en egentlig videnskabelig opgørelse findes ikke.

Dertil kommer en forventet ny viden om betydningen af tidsforløbet. Når undersøgelsen strækker sig over et halvt år, skyldes det, at forskerne vil undersøge netop dette aspekt.

– Ja, hvis man kommer ud for en arbejdsulykke, hvor man falder og brækker benet, så bliver man jo sygemeldt med det samme. Når man får stød, viser følgerne sig måske først senere. Hvis man så kommer til lægen med symptomerne, er det ikke sikkert, de bliver knyttet til elulykken, siger overlægen.

I den forbindelse kan der også ske det, at forskerne efterfølgende vil vende tilbage til nogle af deltagerne i undersøgelsen. Sådanne opfølgninger kan være med til at give et mere fuldstændigt billede.

– Lige nu ved jeg ikke, i hvor høj grad det kommer til at ske. Det kommer an på, hvad vi står med efter 26 uger, siger Anette Kærgaard.

Viden og vejledninger

Undersøgelsen af følger efter elulykker kan få betydning for den rådgivning, Dansk El-Forbund giver medlemmer, der har fået stød. Det mener overlæge, ph.d. Anette Kærgaard: – Igen ved vi jo ikke reelt, hvor mange hændelser, der er. Lige nu lyder rådet, at det er vigtigt, at alle ulykker registreres, og at alle tager på skadestuen. – Det sker måske ikke, og måske er det også et ’overkill’. Med en mere solid viden vil vi også vide mere om, hvem der skal sendes af sted og hvorfor, siger hun.

Mere information følger

Alle Dansk El-Forbunds medlemmer opfordres til at slutte op om og deltage i undersøgelsen. I første omgang kontaktes samtlige medlemmer, og herefter vil der komme et videre forløb, hvis man ikke for nylig har været udsat for en elulykke.

Dette forløb vil vare i 26 uger, og måske vil der komme en yderligere opfølgning.

Fagbladet Elektrikeren vil i næste nummer fortælle meget mere om de praktiske detaljer i forbindelse med undersøgelsen – hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan – og også om de præmier, man kan vinde ved at deltage.

Artiklen blev udsendt med Dansk El-Forbunds fagblad Elektrikeren 5/2019.

Development: HJEMMESIDER.DK