Strømstød kan give alvorlige og langvarige følger

elektrisk gnist omkring hånd

Får man langvarige mén af strømstød? Det kan man godt, men det afhænger både af strømstødets alvorlighed og af, hvem der får stød. Det konkluderer et forskningsprojekt fra Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup. Nogle symptomer og sygdomme kan konstateres umiddelbart efter et strømstød – for eksempel brandsår, vævsødelæggelser og hjertepåvirkning. Men de ikke-akutte symptomer og sygdomme efter strømstød har i udstrakt grad været ukendte, da der ikke er sket nogen systematisk registrering af disse. Det har det nu afsluttede forskningsprojekt forsøgt at ændre på.

Højere risiko for fysiske og psykiske lidelser

Én af undersøgelserne i forskningsprojektet viser, at alvorlige elulykker øger risikoen for en lang række fysiske og psykiske lidelser – blandt andet epilepsi, kramper, angst, posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og tinnitus. Risikoen for lidelserne stiger med ulykkens alvorlighedsgrad. Forskerne finder også øget risiko for højere sygefravær og lavere arbejdsmarkedstilknytning blandt de ulykkesramte. Denne del af resultaterne er baseret på analyse af registerdata for de cirka 14.000 elulykker, der medførte kontakt med sygehus eller anmeldelse til Arbejdstilsynet.

De fleste stød giver kun forbigående symptomer

Samtidig tegner forskningsprojektet også et billede af de umiddelbare konsekvenser, strømstød har for mennesker, der arbejder med strøm. I et halvt år fulgte forskerne cirka 7.000 medlemmer af Dansk El-Forbund (DEF), der hver uge indrapporterede, hvilke symptomer de oplevede, og om de havde fået stød siden sidst. Deltagerne rapporterede en stigning i symptomer (smerter, kramper, kraftnedsættelse, tinnitus mm) i den uge, hvor de fik stød. Men langt de fleste symptomer forsvandt igen i ugerne efter strømstødet – også selvom deltagerne selv vurderede stødet som alvorligt. Ud af de 2.356 indrapporterede stød blev kun 21 strømstød vurderet som ’ret’ eller ’meget’ alvorlige. Det viser, at langt de fleste stød heldigvis ikke var alvorlige.

Særligt sårbare har højere risiko for mén

Undersøgelsen blandt DEF’s medlemmer viser imidlertid, at det ikke er lige meget, hvem der får strømstød. Ifølge psykolog og seniorforsker Kent J. Nielsen er der højere risiko for langvarige mén efter strømstød, hvis man i forvejen er særligt sårbar:

– Vi kan se, at personer med tegn på psykisk sårbarhed (for eksempel tendens til sygdomsbekymring) rapporterer flere smerter og mere kraftnedsættelse i ugerne efter alvorlige stød. Strømstødet bliver formentlig en udløsende faktor for flere smerter, hvis man i forvejen er sårbar.

Ny viden vil gavne patienterne

Forskningsprojektets afdækning af følgerne efter elulykker har leveret helt nye tal på området og peger entydigt på vigtigheden af forebyggelse. Men ifølge overlæge i arbejdsmedicin Anette Kærgaard kan forskningsresultaterne også gavne patienter med særligt udfordrende og langvarige følger efter alvorlige strømstød:

– Resultaterne fra studiet kan inspirere os til supplerende kliniske undersøgelser, så patienterne får den bedst mulige behandling og ikke cirkulerer rundt i systemet, fordi man ikke ser symptomerne i lyset af strømstødet. Samtidig kan forskningsresultaterne også bruges i sagsbehandlingen, når patienterne har en arbejdsskadesag i gang.

Undersøgelsen

I projektet 'Følger efter elulykker' har forskerne både analyseret registerdata for cirka 14.000 elulykkeramte (perioden 1994-2016) og indsamlet nye data for strømstød fra cirka 7.000 medlemmer af Dansk El-Forbund gennem et halvt år (perioden 2019 – 2020). Formålet med undersøgelserne var at få klarhed over omfanget og alvorlighedsgraden af elulykker i Danmark, samt om elulykker i højere grad end andre ulykker medfører bestemte diagnoser.

Bag om projektet

Fakta om projektet:

• Projektet udgår fra Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup

• Ekstern finansiering: Arbejdsmiljøforskningsfonden

• Projektets følgegruppe består af Dansk El-Forbund, Sikkerhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg og Tekniq Arbejdsgiverne

• Studietyper: Registerbaseret matchet kohortestudie og prospektivt kohortestudie

Læs mere om projektet.

Artiklen er publiceret i Dansk El-Forbunds fagblad Elektrikeren nr. 4/2022, s. 6-7.

Development: HJEMMESIDER.DK