Det var jo ikke mit første stød

Submitted by Cecilie on 03/03 - 2020

Fynsk elektriker er en af de deltagere i den store forløbsundersøgelse, der har rapporteret om stød

Billede af elektriker Rasmus Haurballe Alkærsig, som artiklen omhandler

Mange af de næsten 7.000 medlemmer af Dansk El-Forbund (DEF), der deltager i den store undersøgelse om følger efter elulykker, har rapporteret om stød. I midten af januar havde 1.231 fortalt, at de har oplevet stød, mens forløbsundersøgelsen har stået på – og nogle endda flere gange, faktisk helt op til seks stød.

En af de deltagere i undersøgelsen, som har rapporteret et elektrisk stød, er Rasmus Haurballe Alkærsig. Han fortæller, at det ikke var første gang:

– Nej, det har jeg prøvet før. Det har altid været det berømte ’rap over nallerne’ og ikke stød af den alvorlige slags. Men man spekulerer jo lidt over, hvad det kan betyde i det lange løb, siger den 31-årige elektriker.

Nogen tændte på tavlen

Rasmus Haurballe Alkærsig arbejder for installatørvirksomheden Blitek i Odense, der i øjeblikket deltager i opførelsen af 300 nye lejligheder i den fynske hovedstad og renovering af 68 lejligheder i Ringe. Han understreger, at firmaet ikke kan lastes for ulykken:

– Nej, firmaet gør, hvad der skal til og prioriterer sikkerheden. Det her var en af de oplevelser med andre håndværkere, som der sikkert er mange elektrikere, der har haft, siger Rasmus Haurballe Alkærsig.

Han fortæller, at han under et monteringsarbejde i Odense havde slukket strømmen på tavlen. Men en håndværker fra en af de andre grupper havde tændt igen uden at give besked.

– Vi havde informeret om, at tavlen ikke måtte betjenes, da der blev arbejdet på installationen. Om det så skyldtes, at der var én, der skulle tænde for den midlertidige varme, bruge strøm i lejligheden eller andet, vides ikke. Men resultatet var i hvert fald, at jeg fik et stød, da jeg troede, der var slukket for strømmen.

Ikke registreret

Ifølge elektrikeren var stødet ikke alvorligt: Det var et ’rap over nallerne’, som hverken kostede en tur på skadestuen eller en sygedag. Kort sagt endnu en af de mange ikke-registrerede stødulykker, som hver dag rammer elektrikere landet over.

– Nej, jeg var ikke på sygehuset. Det var jo ikke alvorligt – nærmest lidt rutineagtigt – og det er nok en kultur i faget, at det gør man ikke, når det et lille rap.

Rasmus Haurballe Alkærsig har prøvet lidt af hvert i sin karriere i faget: Blandt andet offshore, lidt industri, tavlemontering og som nu installationsarbejde.

Som det fremgår, var det stød, han rapporterede, ikke hans første – og nok heller ikke det sidste. Men indtil nu er ingen af disse stød blevet registreret nogen steder, og Odense-elektrikeren medgiver, at han på den måde sikkert er typisk.

Vigtig undersøgelse

Det er også en af grundene til, at han finder undersøgelsen vigtig:

Ligesom hans eget stød nu for første gang er registreret, vil det være tilfældet for mange af de kolleger, der har meldt om stødulykker. På den måde vil undersøgelsen være med til at give et mere retvisende billede af, hvor ofte stødulykkerne faktisk forekommer.

– Ja, jeg synes, det er en meget vigtig undersøgelse. Faktisk er det nok et af de vigtigste områder i vores branche at få belyst.

En anden grund til, at undersøgelsen er vigtig, er, at den kan medvirke til at afdække følgerne:

– En grund til, at man ikke tager på sygehuset, er, at de fleste ikke ved, hvad de skal gøre. Og man ved jo heller ikke, hvad der egentlig sker med kroppen, når man får stød.

– Mig bekendt har jeg ikke fået eftervirkninger af de stød, jeg har fået. Omvendt er det ikke til at sige, hvad der skyldes hvad.

– Jeg ryster lidt på hånden: Er det en eftervirkning? Nu bliver jeg fulgt af forskerne, og ved at sammenligne de oplysninger, jeg har givet tidligere, og som jeg giver efterfølgende, kan vi måske blive lidt klogere på det.

På skadestuen?

De foreløbige besvarelser i undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, om elektrikerne tager på sygehus/skadestue efter et stød eller ej. Der synes at herske en vis usikkerhed om, hvordan man skal forholde sig.

Det er der ikke noget at sige til: Der findes ikke ensartede, landsdækkende retningslinjer, og der er forskelle regionerne imellem. Dansk El-Forbund (DEF) håber, at ensartethed kan blive et af resultaterne af undersøgelsen.

I dag skal man nogle steder først ringe på akuttelefonen eller 1813, når man har fået stød. Her vil man vurdere, om det er nødvendigt med et skadestuebesøg.

DEF anbefaler, at man altid tager på skadestuen eller går til lægen efter stød: Der kan opstå skader efter stød med det samme, som lægen skal have fokus på og behandle, men selv når der ikke umiddelbart er skader, kan der senere komme andre sygdomme/helbreds-problemer, som kan relateres tilbage til netop dette stød. Det er derfor vigtigt, at der foreligger dokumentation for stødulykken.

Når man har fået stød, skal man også orientere sin mester, så vedkommende ved, hvad der er sket.

 

Nyheden blev udsendt med Dansk El-Forbunds fagblad Elektrikeren 2/2020.

Development: HJEMMESIDER.DK