Mange får stød, men længerevarende skader er sjældne

03.05-2022 Jim Jæger
Submitted by haf@def.dk on 03/05 - 2022
hånd elektricitet

Artiklen er publiceret i Dansk El-Forbunds fagblad Elektrikeren nr. 3/2022, s. 19:

Over 90 procent af alle ‘hverdagsstød‘ har sandsynligvis ingen helbredsmæssige konsekvenser. Det konkluderer forskerne efter en undersøgelse blandt knap 7.000 medlemmer af Dansk El-Forbund (DEF).

Det er resultaterne af den såkaldte kohorteundersøgelse, der nu er offentliggjort. Det er den del af undersøgelsen ‘Følger efter elulykker‘, hvor medlemmerne efter en indledende besvarelse af et spørgeskema i et halvt år ugentligt via sms’er svarede på spørgsmål om både stød og helbred.

Konklusionerne får nu DEF til at genoverveje de anbefalinger, man har haft i forbindelse med stødulykker. En anbefaling har været, at man søger læge eller skadestue – også ved mindre hændelser. Den anbefaling vil sandsynligvis blive modereret.

Mange får stød

Elektrikerne får hyppigt stød på jobbet. Det står klart, men samtidig står det også klart, at langt de fleste ikke får konsekvenser i form af længerevarende symptomer.

1.612 deltagere (23 procent) rapporterede i alt 2.356 stød i løbet af 26 uger. 22 af stødene var over 1000V. I en resumerende artikel skriver forskerne, at deltagerne havde større risiko for at få strømstød, hvis de:

  • var unge
  • havde kort uddannelse eller var lærlinge
  • var singler
  • havde lav tiltro til egne
  • evner, depressionssymptomer eller var generelt bekymrede for at blive syge.

Symptomer forsvinder

I den uge, deltageren fik stød, kunne forskerne konstatere en umiddelbar stigning i udvalgte symptomer (smerter, kramper, kraftnedsættelse mm.), men efter den uge forsvandt symptomerne igen. Og siden blev der ikke rapporteret om flere symptomer.

Efter de alvorlige stød rapporterede deltagerne om flere og kraftigere symptomer (f.eks. smerter, kramper og opfarenhed), men disse forsvandt efter få uger. Også personer med høj sygdomsbekymring rapporterede også om flere symptomer, og nogle af disse (smerter og kraftnedsættelse) var længerevarende.

Forskerne konkluderer derfor, at langt de fleste strømstød er ’rap over fingrene’, der ikke giver alvorlige længerevarende fysiske eller mentale symptomer.

Når det gælder de alvorlige stød, så var kohorteundersøgelsen for lille til at opfange et tilstrækkeligt antal til, at følgerne derefter kunne undersøges. Men de konstaterer dog også, at de kan medføre alvorlige følger – og også at sårbare personer kan opleve alvorlige følger. 

En slags lettelse

I DEF udtrykker forbundssekretærerne Lene Christiansen og Lars Sørensen en vis lettelse over resultatet. Det vil i første omgang medføre en debat om, hvordan forbundet anbefaler medlemmerne at reagere på ulykkerne. 

- Alle ved, at alvorlige stød kan få fatale konsekvenser, men måske har vi været for nervøse ved de små ’rap over fingrene’. Ingen har tidligere undersøgt, hvad de betyder på sigt, og der- for har vi i vores anbefalinger fulgt et forsigtighedsprincip og opfordret alle til at søge læge eller skadestue, når de får stød.

- Ingen ved, om det næste stød bliver et af de ’milde’ eller et af de slemme. Derfor skal der ikke være tvivl om, at ulykkerne skal forebygges, og at man arbejder uden spænding.

- Men hvordan sikrer vi, at kolleger, der i fremtiden får følger af en el-ulykke, får den nødvendige dokumentation for selve ulykken, hvis de ikke har kontaktet læge eller skadestue? Det skal vi blive skarpere på, siger de.

Et modigt projekt

Resultaterne er i første omgang blevet formidlet til arbejdsmiljørepræsentanter på tre konferencer i marts og april.

Det har været modigt af DEF at gå ind i dette projekt, hvor man jo kan få afkræftet hidtidige antagelser. Nu konstaterer vi, at vi fremover skal nuancere vores anbefalinger.

Men det hører med til nuancerne, at selv om medlemsundersøgelsen afkræfter nogle antagelser, så har registerundersøgelsen vist, at cirka fire procent får en uspecifik smertediagnose efter en ulykke. Og tallet var højere, hvis de havde været indlagt en dag eller længere.

Det er altså ikke uproblematisk at få stød, og der er stadig tilfælde, hvor man bør søge læge. Hvis man for eksempel har hængt fast, bør man gøre det.

Helt generelt skal vi bare slet ikke have stød. Man kan stadig dø af det, så målet er fortsat, at alle slukker for strømmen under arbejdet, siger Lene Christiansen og Lars Sørensen.

Læs mere

Videnskabelig artikel

Biering, Karin Phd; Nielsen, Kent J. Phd; Carstensen, Ole MD; Kærgaard, Anette  
Phd “Electricians’ Health after Electrical Shocks – A Prospective Cohort Study”, Journal of Occupational and Environmental Medicine: February 09, 2022 - Volume - Issue -doi: 10.1097/JOM.0000000000002494

 

Et uvidenskabeligt regnestykke

Allerede sidste sommer viste tal fra undersøgelsen, at 90 procent af de rapporterede tilfælde af strømstød ikke medførte skader, og at 95 procent af dem af elektrikerne blev vurderet som ’slet ikke’ eller ’lidt’ alvorlige. Fagbladet Elektrikeren opstillede der- for et uvidenskabeligt og udokumenteret, men ikke desto mindre logisk regnestykke:

Når 95 procent af stødene betegnes om ’slet ikke’ eller ’lidt’ alvorlige, kan fem pro- cent formentlig betegnes som ’alvorlige’. Hvis fem procent af 2.356 stød er ’alvorlige’, vil der være cirka 118 af den slags tilfælde på et halvt år blandt de 1.612 elektrikere, der deltog i undersøgelsen og rapporterede om stød.

1.612 elektrikere svarer til 7,9 procent af for eksempel de arbejdsløshedsforsikrede DEF-medlemmer – cirka 20.500 i juli hvor regnestykket blev udført. Hvis der blandt 7,9 procent sker 118 alvorlige ulykker på et halvt år, svarer det til, at der blandt 100 procent sker knap 1.500 af disse ulykker – eller knap 3.000 på et år.

Development: HJEMMESIDER.DK